Handelsbetingelser og afbudsregler for Trivselsinstituttet

www.trivselsinstituttet.dk
Stolpehøj 51
2820 Gentofte
Mobil: 40 41 35 05
CVR 450 588 16

Alle ydelserne udbydes af Rikke Faber Steensen fra Trivselsinstituttet, der er uddannet

  • Certificeret Psykoterapeut ved Neokognitivt Institut, der er et godkendt og certificeret uddannelsessted
  • Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi på Aarhus Universitet
  • Uddannelses- Erhvervs- og Karrierevejleder, Professionsbachelor ved University
    Copenhagen College

Ydelser kan købes med mobilepay og kontanter.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms, medmindre andet er oplyst.

Ved sessioner

Ved sessioner sker betaling enten ved sessionens start eller efter endt session.

Ved online-sessioner falder betaling umiddelbart inden sessionens start. I online sessioner
anvendes Teams og foregår ved, at du modtager et link fra Trivselsinstituttet forud for den aftaltetid. Teams optager ikke samtalen og er en krypteret platform, der også bruges af kommuner.

Regler for afbud

Bliver du/I forhindret i at møde op til den aftalte tid, så husk at melde afbud på mobil nr. 40 41 35 05 eller på Rikke@trivselsinstituttet.dk senest 24 timer før aftaletidspunktet.

Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer opkræves det fulde honorar.

Medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening

Rikke Faber Steensen er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Som medlem af Dansk
Psykoterapeutforening må man anvende titlen psykoterapeut MPF, som står for ’Medlem af Dansk Psykoterapeutforening’, som er et kvalitetsstempel. Et kvalitetsstempel, der stiller en række krav til psykoterapeutens uddannelsesbaggrund og erfaring.

Som psykoterapeut MPF er man uddannet til at praktisere psykoterapi inden for forskellige
retninger og metoder, der bygger på forskning og anerkendte teorier. Forskning og teorier, der er evidensbaserede og beskæftiger sig på forskellige måder med menneskets mentale sundhed, og med at hjælpe folk til at få det bedre.

Psykoterapeuter er ikke uddannet til at tackle svære sindslidelser eller stille kliniske diagnoser. Derfor samarbejder mange psykoterapeuter også med både psykiatere og psykologer. Som psykoterapeut kan man ligesom andre behandlere ikke give en garanti for specifikke resultater.

Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening har man pligt til at følge foreningens etikregler og man har som klient mulighed for at klage til foreningens etikudvalg.