Om mig

Kognitiv adfærdsterapi blev udviklet af psykiateren Aron T. Beck, og er ofte gavnligt for mennesker med relationelle problemer, eller som har symptomer på angst, depression, lavt selvværd, stress og PTSD. Terapiretningen er anvendt og anerkendt inden for psykoterapi både nationalt og internationalt. I kognitiv adfærdsterapi anskues det, at tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler indbyrdes påvirker hinanden i skabelsen og opretholdelsen af psykiske problematikker. Specialiserede former for kognitiv terapi har i forskningen vist sig at være en af de mest effektive metoder til behandling af en lang række psykiske lidelser og próblematikker.

I kognitiv adfærdsterapi arbejdes med at identificere og ændre negative og uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsmønstre. Den terapeutiske tilgang er baseret på en antagelse af, at vores tanker, følelser og handlinger er indbyrdes forbundne, og at negative tankemønstre kan føre til psykiske problemer og dårlig mental sundhed.

I terapien kan man få en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne vedlige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes. Tanker og handlinger er således i centrum i terapien – deraf navnet kognitiv adfærdsterapi.

Kognitiv terapi beror på den antagelse, at vi livet igennem opbygger såkaldte kognitive skemaer. Disse skemaer er et udtryk for de bevidste eller ubevidste erfaringer, vi har gjort os både hvad angår viden om verden, personlige oplevelser og følelser. Tilsammen udgør disse erfaringer grundlaget for, hvordan vi tænker, hvordan vi opfatter os selv og vores omgivelser, og for hvordan vi tolker og reagerer på ting, vi oplever.

Vores følelser er nært forbundet med den betydning, vi tillægger en given oplevelse. Tidlige livserfaringer danner således fundamentet for en række grundlæggende overbevisninger om os selv om verden.

Hvordan foregår kognitiv adfærdsteori?

I kognitiv terapi hjælper terapeuten med at forstå og identificere de udfordringer, som klienten oplever. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan dine følelse kan ændre sig, når du tænker og handler anderledes.

Terapien giver mulighed for at udforske og forholde dig nysgerrigt til dine erfaringer, tanker og dine handlemåder, og derigennem ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. Dine tidligere oplevelser eller handlinger kan ikke ændres. Men du kan ændre måden, du tænker om dem på og handle anerledes fremadrettet, så negative erfaringer kan træde i baggrunden og skabe rum for nye, positive overbevisninger, der hjælper dig fremfor at spænde ben for dig.

Ændrede tanke- og handlemønstre kan også påvirke de fysiske reaktioner, du kan have på en situation. Hvis du kan tænke mere rolige tanker om en presset situation, kan du føle dig bedre tilpas i situationen og undgå de fysiske reaktioner, såsom hjertebanken, rysten m.v.

ACT blev som metode udviklet op gennem 1980’erne af den amerikanske professor i psykologi Steven Hayes og tilhører den såkaldte ”3. Generation” inden for kognitiv adfærdsterapi. Som psykoterapeutisk metode er den evidensbaseret og fokuserer på at øge den psykologiske fleksibilitet hos klienten ved at integrere mindfulness-principper og værdibaseret handling. ACT er blevet anerkendt som en effektiv behandling for en bred vifte af psykiske lidelser. Metoden har vist sig at være særligt nyttig for dem, der kæmper med kronisk smerte, stress, angst, depression og PTSD.

Det særlige ved ACT er, at metoden tager udgangspunkt i, at vores sprog og vores tanker er nøglen til at skabe en forandring i vores selvbillede og vores adfærd. I ACT ses ubehagelige og svære tanker, følelser og adfærd som helt normale processer og ikke som symptomer, der skal bekæmpes.

I ACT arbejder vi sammen med en række øvelser og redskaber, der har til formål at praktisere ikke-dømmende bevidst nærvær. Igennem øvelserne lærer du at identificere og handle i forhold til dit personlige værdisæt samt øge din bevidsthed omkring dine vanskelige tanker og følelser

ACT terapi

I den terapeutiske samtale sætter vi sammen fokus på sammenhængen imellem dine følelser, tanker og handlinger. For det, vi tænker og føler, påvirker vores handlinger, og vores handlinger påvirker det vi føler og tænker. Vi identificerer de udfordringer og mål, der er mest relevante for dig at arbejde med. Gennem samtaler, øvelser og hjemmearbejde arbejder du med at udvikle de færdigheder, der skal til for at kunne acceptere vanskelige oplevelser, skabe afstand til negative tanker og tage skridt mod et liv i overensstemmelse med sine værdier.

De seks centrale processer i ACT

ACT består af seks centrale processer, der til sammen styrker ens evne til at håndtere mentale udfordringer og leve et mere tilfredsstillende liv.

• Accept: At åbne sig op for og acceptere ubehagelige tanker og følelser uden at kæmpe i mod dem. Vi udforsker dine følelses- og tankemønstre og undersøger deres funktion.
• Kognitiv defusion: At skabe afstand til sine tanker for at reducere deres magt og indflydelse.
• Kontakt med nuet: At være tilstede i nuet og være opmærksom på, hvad der sker her og nu. Med nærvær kan vi give opmærksomhed til, hvad der giver os næring og hvilke handlemønstre, vi benytter os af. Uden nærvær har vi skyklapper på og handler per autopilot. Når du er nærværende, bliver du i stand til at skifte perspektiv og træffe bevidste til- og fravalg. Du kommer i kontakt med dine sanser, behov, tanker, ønsker, motivationer og intentioner. Alt sammen nødvendige elementer i forhold til at kunne træffe bevidste valg i mod en bedre fremtid.
• Selvet som kontekst: At forstå, at man ikke er sine tanker eller følelser, men snarere den, der observere dem.
• Værdier: At identificere, hvad der virkelig betyder noget for en, og lade disse værdier guide ens handlinger.
• Engageret handling: At tage konkrete skridt i retning af sine værdier, selv i mødet med vanskeligheder. Dine personlige værdier kan også sætte dig i stand til at foretage engagerede handlinger, der kan føre dig i retningen af det liv, du gerne vil leve.

I ACT er fokus på at lære at acceptere det, man ikke kan ændre, og forpligte sig til handlinger, der skaber et meningsfuldt liv. I stedet for at forsøge at fjerne ubehagelige tanker og følelser, lærer mange at acceptere dem som en naturlig del af livet. Dette mindsker deres indflydelse og gør det lettere at leve i overensstemmelse med ens personlige værdier.

William Glasser var en amerikansk psykiater, der er mest kendt for sin teori om ”Choice Theory”. En terapiretning, der kommer fra det kognitive paradigme, og foreslår, at selvom omverdenen påvirker os, er vi de eneste ansvarlige for vores egne handlinger. Centralt i teorien er et fokus på individets ’basale behov”, ”valg” og ”relationer.” Ifølge teorien er kernen i alle psykologiske vanskeligheder relationer: enten problematiske relationer til betydningsfulde andre eller mangel på relationer. Det kan gå begge veje.

Teorien benægter ikke, at man ikke kan have en utilfredsstillende fortid, men den mener ikke, at det vil hjælpe personen at søge efter grunden til, at det gik galt. Om personen f.eks har haft et problematisk forhold til sine forældre betyder ikke noget i Choice Theory. Det, som terapien fokuserer på, er, hvor individet befinder sig her og nu, hvilke valg den enkelte træffer, hvilke strategier der anvendes, og hvordan de hjælper eller forstyrrer personen.

Glasser flytter sit behandlingsfokus fra den traditionelle psykiatris forståelse af, at sindslidelse findes, og at de mennesker, der lider af disse sygdomme, kan klassificeres på en videnskabelig måde. Hvorefter fagpersonen vil gøre sit bedste for at behandle disse mennesker i henhold til et diagnostisk klassifikationssystem.

Glasser havde i stedet den overbevisning, at mennesket gennem livet stræber efter at tilfredsstille fem grundlæggende behov. Behov, der enten opfyldes gennem intern eller ekstern motivation – hvor den interne motivation anses som mere effektiv og sund.

De fem grundlæggende behov handler om:

• Overlevelse (bl.a. mad, bolig, sex)
• Kærlighed og det at høre til (par, familie, venner)
• Frihed (selvstændighed, autonomi)
• Fun (underholdning, glæde, at have det sjovt)
• Magt (magt over andre, magt sammen med andre, indre magt)

Hvor mange psykologiske retninger antager, at menneskets har bestemte grundlæggende eller basale behov, som er vigtige at få opfyldt, mener Glasser, at alle mennesker er motiveret af de fem grundlæggende medfødte behov. Alt, hvad vi gør, er et produkt af at få de fem behov opfyldt.

Individets adfærd, uanset hvordan denne måtte virke på andre, skal ikke kun forstås som et forsøg på at få tilfredsstillet egne basale behov, men også som værende fyldt med mening og gyldighed for individet.

Sammenfattende handler Choice Theory om at styrke det individuelle valg gennem bevidsthed og handlinger i overensstemmelse med individets værdier og behov i arbejdet hen i mod personlig tilfredsstillelse og lykke

Terapi med Choice Theory

I Choice Theory ses terapien som en læringsproces snarere end en behandling. Det er et samarbejde mellem terapeuten og klienten, hvor begge parter arbejder sammen for at opnå målene i processen. En læringsproces, der handler om eksistentielle problemstillinger.

Som terapeut er det min rolle at vejlede og støtte dig/jer gennem en læringsproces, hvor vi tager udgangspunkt i de dele, som du/I er mest utilfredse med eller som giver frustration. Det kan være problemer med relationer, arbejde eller personlig udfoldelse. Vi identificerer sammen områderne, og arbejder hen i mod at styrke dine valgkompetencer gennem at skabe bevidsthed og handlinger ud fra dine værdier og behov

Kvalitetsverden

Vi har alle en kvalitetsverden, hvor vi lagrer alle positive erfaringer og mennesker, som vi møder i livet, og som får os til at have en god følelse. I terapien vil vi afdække din eller jeres, som udgangspunkt for den personlige udvikling.

Vi vil arbejde med spørgsmål som eksempelvis:

• Hvem ønsker du at være?
• Hvilke valg træffer du for at opnå det?
• Hvordan handler du for at opnå det?
• Hvilke forhold vil jeg have i mine relationer?
• Hvad kan jeg gøre anderledes?

Vores overbevisninger om, hvad der kan få os til at have det godt er også her. Vi kan tænke vores kvalitetsverden som et personligt fotoalbum, hvor vi har lagret billeder af de mennesker, ting, idéer og idealer, som vi igennem livet har opdaget eller tænker, vil øge vores livskvalitet.

Gennem Glassers unikke kommunikationssystem sættes fokus på sprogets betydning, i det sproget afspiller vores underlæggende holdninger og forforståelser. Ved at analysere vores sprogstrukturer, kan vi få værdifulde indsigter i vores indre verdensbillede, og derigennem hjælpe med at identificere muligheder for personlig vækst.

Elementer i din kvalitetsverden kan overlappe med din partners, bedste vens, kollegas mv., men der er også steder, hvor jeres kvalitetsverden er forskellige. Hvis du vil leve i harmoni med din selv og andre, er det vigtigt, at respektere disse forskelle.

Man kan også uden at tænke over det overtage værdier, holdninger og mening fra andre, der afgør valgene, og derved er individet selv uden ansvar (modsat hvis man vælger bevidst at overtage værdierne, så de bliver ens egne værdier. Det er nemlig angstfremkaldende at skulle vælge, for hvis jeg vælger forkert, så er det min skyld.

Vi vil derfor i læringsprocessen arbejde med dine/jeres ’basale behov”, ”valg” og ”relationer”.

Eksistentielle terapier er en gren af psykoterapi, der fokuserer på menneskets eksistentielle oplevelser og udfordringer. De er ofte humanistisk i deres tilgang, hvilket betyder, at de anerkender menneskets frie vilje og personlige ansvar. Livets eksistentielle grundvilkår handler om de vilkår, som vi må forholde os til livet, uanset hvem vi er, og hvor vi befinder os på kloden. Det er livsvilkår, der gælder for alle mennesker, og som grundlæggende former vores liv.

Fælles for eksistentialisterne er beskæftigelsen med livet store spørgsmål:

• Hvem er jeg?
• Hvad vil det sige at være menneske?
• Hvorfor er jeg her?
• Hvorfor lever jeg mit liv, som jeg gør?

Den eksistentielle psykoterapi er ikke bundet til en udviklingsmodel. Fortiden har indflydelse på den måde, man føler og tænker og handler i mødet med livets grundvilkår, men det er ikke erindringen om fortiden, der arbejdes med, derimod en udforskning af de ultimative anliggender i nuet og fremtiden.

Terapi med eksistentielle tilgang

Irvin D. Yalom er en amerikansk psykiater er blevet verdenskendt for sin tilgang til eksistentiel terapi. I teoritilgangen anskues det, at menneskelivet har fire eksistentielle grundvilkår, som vi alle på en eller anden måde er nødt til at forholde os til – enten ved at se grundvilkårene i øjnene eller ved at anvende forskellige strategier for at undgå at tænke på dem.

De fire grundvilkår er:

• Frihed
• Isolation
• Meningsløsheden
• Døden

Livet er defineret af frihed, fordi mennesket i den moderne verden er frit stillet til at vælge, hvordan den enkelte vælger at leve sit liv. Friheden medfører dog også en skræmmende grad af personligt ansvar, der kan fremkalde svære følelser som angst, frygt, skyld, skam og afmagt. Nogle flygter derfor fra friheden ved at overlade styringen af deres liv til andre (ved f.eks. automatisk at gå efter samme uddannelse/job som forældrene) eller ved at forholde sig passivt og prøve at undgå at foretage vigtige valg.

Yalom mener, at når man oplever ikke at formå at have eller tage ansvar, vil man forsøge at udskyde eller helt undgå at træffe valg. Her vil individet blive angst for friheden i forhold til at tage ansvar, og kan ifølge Yalom søge støtte hos andre mennesker eller Gud. Vi kan lægge alle beslutninger over til andre, som skal vejlede os eller eventuelt træffe beslutninger for os.

Yalom taler også om en eksistentiel skyld – grundet individets væren. Uundgåeligt kommer man til at såre andre. F.eks. vil nogle opfatte en på måder, der sårer dem. Eksistentiel skyldfølelse forekommer også ved tanken om ikke at bruge eller udnytte sine muligheder. En skyldfølelse over det urealiserede liv.

Der er også en reel skyld: når man gør sig skyldig i noget. En skyld, man tage ansvaret for. Og så finder der også en neurotisk skyld: man kan føle sig skyldig i alt, også det der sket ikke er ens skyld/ansvar.

Døden

Mange mennesker fornægter døden, og døden er ifølge den primære kilde til angst. Angsten ses som et symptom på, at man ikke magter at forholde sig til de eksistentielle grundvilkår. Et tab kan betyde, at vi bliver nødt til at erkende døden som en del af livet. Når vi kommer i kontakt med døden, er vi i en eksistentiel grundkonflikt mellem bevidstheden om dødens uundgåelighed og ønsket om at blive ved med at eksistere.

Imidlertid er det netop forestillingen om døden, der medfører en eksistentiel opvågen, som kaldes ”værensbesindelse”, hvor man på et dybere plan bliver bevidst om sin egen væren eller eksistens og tager ansvar derfor.

Med denne eksistensmodus kommer man ”i kontakt med sin egen selv-skabelse” og man kan ”tage magten til at forandre sig selv”, der giver et potentiale til udvikling og forandring i tilstanden.

I modsætning til ”værensbesindelse” er ”værensglemsel”, hvor man lever i dagligdagens eksistensmodus uden egentlig autenticitet og indsigt i såvel den absolutte frihed som intethed.

Nogle eksistentialister mener, at der er fordele ved at forholde sig til vores dødelighed. På den måde får man mulighed for ”at tænke selv” og ikke være en af mængden og leve et ureflekteret liv. Vi mennesker kommer til verden uden et bestemt formål (essens), men det er muligt selv for individet via sine egne valg at skabe mening (essens) og formål med sin tilværelse.

De psykologiske forudsætninger, der er med til at skabe individets oplevelser og opfattelser bunder i en grundlæggende konflikt, der dermed udspringer af individets konfrontation med eksistensens grundvilkår.

Angsten for denne konfrontation forsøger man at undgå ved hjælp af forskellige forsvarsmekanismer og strategier, der er sunde og gode at have til at starte med, men vis de anvendes for ofte eller upassende, kan de have en begrænsende – eller endda ødelæggende – med effekt på individets psykiske liv.

Det vil sige på samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer, har psyken det også. De psykologiske forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som angst.

I Yaloms udviklede teori gives en forståelse af den navnløse angst. Ifølge teorien forsøger mennesket gennem hele livet at forholde sig til fire grundlæggende livsvilkår: døden, aleneheden (den eksistentielle ensomhed), meningsløsheden og friheden,

De eksistentielle redskaber i forhold til det terapeutiske arbejde vælges ikke kun som et resultat af en overordnet forståelse af, hvad der har betydning, men er faktisk underordnet noget som er meget vigtigere, nemlig vores syn på livet.

Narrativ terapi blev udviklet af familieterapeuterne Michael White og David Epston i 1980érne. En psykoterapeutisk retning, der fokuserer på de måder, hvorpå vi mennesker skaber og fortæller historier om vores liv.

Den grundlæggende forståelse i teoriretningen er, at et menneskes liv skabes af narrativer, og narrativer er vores individuelle fortællinger eller historier. Fortællinger og historier skabes i sammenhæng mellem mennesker, hvorfor mennesker ikke ses som individer, der kan forstås isoleret fra omverdenen. Vi lever således gennem de historier, der giver mening for os.

Gennem de mange fortællinger og historier, vi har om os selv og vores liv, skaber vi vores identitet. Det er de dominerende fortællinger i samfundet, i vores kultur og i vores sociale sammenhænge vi indgår i. Narrative faktorer der påvirker os, og som vi skaber mening i vores liv, i kraft af de livsfortællinger, vi fortæller til os selv og andre.

Narrativ terapi har sin oprindelse i narrativ teori, der deler opfattelse med den socialkonstruktionistiske grundantagelse om, at livet er socialt og sprogligt konstrueret, og vi bliver til som mennesker i kraft af vores egne og andres fortællinger om os selv og vores liv. Vi skaber således sammen vores verden gennem vores måde at tale om det på.

Grundlæggende handler narrativ terapi derfor om at udforske og rekonstruere de fortællinger og historier, en person fortæller om sig selv og deres problemer for at skabe forandring.

En helt central del af terapiretningen er at hjælpe dig med at genopbygge og omstrukturere dine fortællinger gennem en mere positiv og styrkende måde. Det gør vi sammen, hvor vi stiller os undersøgende på dine tankemønstre og erstatter dem med nye perspektiver, der fremmer din personlige vækst og trivsel. Livshistorier og begivenheder, der har formet din opfattelse af dig selv og verden omkring dig. I arbejdet vil vi sammen identificere både positive og negative begivenheder, roller og relationer.

Terapi med Narrativ terapi

Et typisk mål med narrativ terapi er at hjælpe dig med at genopdage dine ressourcer, styrker og muligheder og skabe en mere positiv og meningsfuld forståelse af dit liv.

Vi vil arbejde med eksternalisering, som er en metode til at adskille os selv fra de problemer vi oplever. En metode, der giver os mulighed for at stille os nysgerrig og undersøgende sammen. Forudsætningen for eksternalisering er, at du ved at få nye måder at se dine problemer på, vil bruge et andet sprog i din fremtidige fortælling om dig selv og dine omgivelser.

I vores samarbejde vil jeg hjælpe dig med at dekonstruere de dominerende og negative fortælling, der kan påvirke vores selvopfattelse og adfærd. Et analyserende arbejde, hvor vi sammen kigger på, hvordan dine fortællinger er blevet konstrueret, og hvordan de påvirker dit syn på dig selv.

Når vi sammen har arbejdet med at eksternalisere dine oplevede problemer, og arbejdet med at dekonstruere dem, vil det give dig mulighed for at skabe nye og mere ressourcefulde fortællinger om dit liv. Dette kan være ved at identificere undervurderede styrker, ressourcer og tidligere succeser for at opbygge en stærkere selvopfattelse.

En modsætning til eksternalisering, der ses, når vi som mennesker internaliserer problemer eller vælger at gøre det til vores problem, der får den betydning at vi tit ser os selv som problemet.

Internalisering er altså den måde, vi accepterer at forstå os selv. En forståelse, der er socialkonstrueret gennem de sociale sammenhænge, vi har været og er en del af; såsom vores familie, institutioner, kulturen og relationer. At arbejde med vores identitetsforståelse giver mulighed for at komme med nye livshistorier som et alternativ til de sværere fortællinger, der kan hæmme os og handlingslamme os.

Sproget er fundamentalt i vores fortælling og er derfor et vigtigt aspekt i terapiretningen.

Grundlæggerne af Selvbestemmelsesteorien er to amerikanske professorer i psykologi, Edward L. Deci og Richard M. Ryan, der i 1970’erne stillede sig kritiske i forhold til en behavioristisk tilgang til begrebet motivation.

Den behavioristiske tilgang havde fokus på at motivere menneskers adfærd gennem straf og belønning. Gennem deres forskning i motivation, fandt de frem til, hvordan en ekstrinsisk (ydre) motivation kan opleves som demotiverende og hvordan en intrinsisk (indre)motivation opleves som meningsskabende.

Deci og Ryan var i deres teoriudvikling også inspireret af Maslows opblomstringsteori, hvor både psykologiske og fysiologiske behov er essentielle for menneskets udfoldelsesmuligheder. De ændrede deres teori fra en egentlig motivationspsykologi til en behovspsykologi i takt med, at de fandt frem til tre grundlæggende menneskelige behov, der skulle opfyldes, før man kunne anvende sit fulde potentiale. Behovet for autonomi, kompetence og samhørighed.

• Autonomi handler om at være sin egen herre og vigtigheden af at handle ud fra ens egen overbevisning i stedet for at blive dikteret og adlyde andres ordrer.
• Kompetence handler om at have viden og troen på, at man er i stand til at udføre en given handling.
• Samhørighed, der handler om at være en del af en social sammenhæng, og at det betyder noget, hvad andre siger og mener om det, individet foretager sig.

Trangen til selvbestemmelse, til selv at træffe beslutninger og foretage egne valg ligger dybt i ethvert menneske, og hvis den trang ikke tilgodeses, mistrives mennesker i det lange løb. Det vil ikke kun sige at vælge selv, men at tage ejerskab: at vælge det, der er i overensstemmelse med den enkeltes dybe præferencer og værdier, så der opleves autenticitet.

For at have selvbestemmelse (autonomi) skal et menneske naturligvis også være i stand til at handle på trufne valg, så de kan gennemføres og blive til noget. Det forudsætter handledygtighed eller kompetence, og dét identificerer SDT som psykologisk behov nr. 2. Behovet kræver ikke noget objektivt niveau af mesterskab, men oplevelsen af at kunne handle relevant og udrette det, man vil. Og kompetence er mere end blot at være dygtig til noget, som andre har valgt for en. Det skal være selvvalgt, ud fra, ”Jeg er god til det her, og netop derfor er det vigtigt for mig”.

Da ethvert menneske vokser op i nær sammenhæng med familie, lokalsamfund og kultur, konstaterede Deci og Ryan også et behov for tilhørsforhold, tilknytning og samhørighed. Det er behov nr. 3; behovet for at opleve et varmt og nærende fællesskab med andre, hvor der gives og modtages omsorg, venskab og kærlighed. Bånd og forpligtigelse til et fællesskab kan let ses som det modsatte af frihed og autonomi, men i SDT forstås disse behov som samtidigt opnåelige. Empirisk viser det sig f.eks. at de parforhold og venskaber, hvor partnerne understøtter hinandens autonomi, holder længst og fremmer partnerens trivsel bedre.

At tage udgangspunkt i at behovsopfylde disse psykologiske behov, viser forskningen også, at motivation tager til i styrke, og hvor de ikke tilgodeses, finder mennesker det vanskeligt at mobilisere interesse og engagement.

Deci og Ryan konkluderer, at, ”skal man motivere andre, handler det om at give dem omgivelser og vilkår, der bedst muligt støtter dem i at få deres behov opfyldt – så vil deres intrinsiske (indre) motivation for de relevante aktiviteter også øges”

Deci og Ryan tager ikke kun udgangspunkt i to typer af motivation, den intrinsiske (indre) og den ekstrinsiske (ydre), da alt i livet ikke kun handler om enten tvang eller lyst. De identificerede yderligere tre mellemformer:

Den første mellemform kommer i spil, når et barn indoptager omgivelsernes normer og værdier halvhjertet. Når et ungt menneske uden nærmere stillingtagen overtager forældrenes forventninger om f.eks. et studie, kaldes man det i SDT for introjiceret motivation eller regulering. En Introjiceret form indoptages så at sige uden personlig bearbejdning og tilegnelse. Det er som om normen ligger dér og presser personen til at vælge, handle og opføre sig på måder, der oftest kan ledsages af skam, skyld, forfængelighed, overdreven stolthed eller ego-oppustning. Reguleringen af personens aktiviteter forbliver i den forstand kontrollerende, om end kontrollen nu varetages af personen selv.

Den næste motivationsform, og vi bevæger os nu i retning af det mere autonome, er identificeret regulering. Her har personen bevidst valgt en aktivitet eller handling, fordi vedkommende tror på den og står bag den, dvs. identificerer sig med den. Målet for aktiviteten er personligt betydningsfulde, og så accepteres aktiviteten, selv om den måske ikke er specielt fornøjelig. Mange mennesker dyrker motion og fitness på baggrund af identificeret motivation: Det er vigtigt for mig at holde mig i form og være sund, så derfor har jeg forpligtet mig til de daglige løbeture og fitnesscenteret.

Den tredje mellemform, som SDT benævner, er den integrerede motivation. Den er lige så autonom som intrinsisk (indre) motivering, men anledningen kommer udefra. Integreret regulering oplever en person for alle de aktiviteter, personen for længst har taget 100% til sig, og som nu udgør en del af personens selvforståelse og daglige praksis.

Disse tre mellemformer giver et mere nuanceret billede af den måde omgivelser og kultur bliver vigtige i enhver persons tilværelse. Det tegner blandt andet pligtens domæne og viser, hvordan en pligt kan være noget, man plager sig selv med (introjiceret regulering), accepterer efter refleksion og valg (identificeret) eller helhjertet og smertefrit integrerer i sit liv (Integreret regulering. Den integrerede type kalder SDT fuldt ud autonom.

Identitet

SDT arbejder med flere former for identiteter eller roller som hele tiden er i spil og til forhandling og i udvikling. Alle mennesker oplever at antage forskellige identiteter, f.eks. som mor, leder, kollega, svigerdatter, bestyrelsesmedlem m.v. Disse forskellige identiteter (roller) kan man måske tage på sig uden større konflikt, og nogle af dem kan være fint integrerede, men andre kan være vanskelige at forene.

Ifølge SDT holdes disse forskellige identiteter mere eller mindre godt sammen med Selvet. Selvet forstås som et slags organiserende centrum i menneskets psyke, som strukturerer personens opfattelse af sig selv og sine relationer med omverden og guider personens handlinger i verden.

SDT beskæftiger sig overvejende med trivsel og psykisk sundhed. Ligesom trivsel, intrinsisk (indre) motivation, autonom selvregulering og integreret internalisering fremmes, når de tre psykologiske behov dækkes, vil en manglende dækning af disse behov være forbundet med psykisk mistrivsel og lidelse. Når psykologiske behov ignoreres eller modarbejdes, fører det altså ikke blot til mistrivsel; det kan også være en væsentlig faktor i udviklingen af psykisk sygdom. Tilsvarende kan særlige indsatser med dækning af behovene for autonomi, kompetence og samhørighed bidrage til at forebygge og behandle psykisk lidelse.

Terapi med Selvbestemmelsesteorien

I SDT arbejder man i terapien ud fra forskningsbaserede teknikker og med behovsstøtte, der kan fremme dækningen af menneskers psykologiske behov:

Autonomistøtte

For at hjælpe mennesker med at være legitimt og myndigt til stede i deres eget liv, arbejdes der i terapien med ejerskab til personlige dybe værdier og overbevisninger.

I vores samtaler vil jeg tage udgangspunkt i dit perspektiv, for at forstå hvordan verden ser ud fra dit synspunkt. Vi vil sammen bruge tid på at få en autentisk forståelse af dine oplevede problemer, og arbejde med de tre begreber;
Autonomi; arbejde hen i mod, at du kan opnå selvbestemmelse i dit eget liv.
Kompetence; arbejde med hvordan du kan udvikle redskaber til at håndtere dine problemer til bedre at kunne få opfyldt dine psykologiske behov.
Samhørighed; arbejde med hvilke muligheder, der kan give dig mening og som er i overensstemmelse med din personlighed.

Terapi bør hjælpe dig med at ændre og organisere tanker og handlinger via forståelser, accept og rummelighed. Ifølge SDT er det afgørende at integrere behandlingsmål med personligheden frem for adfærdsændringer i sig selv.

Følelser i SDT forstås hverken gode eller dårlige, men snarere en kilde til information. Det betyder, at når vi er opmærksomme på dem, får vi vigtig input om dine reaktioner, ønsker og hvad du f.eks. oplever som trusler

Den motiverende samtale er en personcentreret og guidende tilgang, der kan anvendes i forhold til en bred målgruppe af mennesker med psykosociale og sundhedsmæssige udfordringer. Det er således en samarbejdsbaseret samtalestil rettet mod at styrke en persons egen motivation og selvvalgte forpligtelse. Ifølge MI opstår samtaler om forandring hver dag. Vi beder hinanden om ting og har et skarpt øre for de aspekter af vores sprog, der udtrykker forbehold, villighed og selvvalgt forpligtigelse (commitment). Faktisk er en af sprogets primære funktioner, ud over informationsformidling, at motivere, at påvirke andres adfærd.

Ånden i MI

Ånden i MI er en samlebetegnelse for en række grundværdier i metoden, som dækker over den tilgang terapeuten skal have til motivationsarbejdet og hvordan man arbejder med personens motivation. Der er fire vigtige elementer i den motiverende samtales ånd; man taler om samarbejde, accept, omsorg og frembring.

Partnerskab – skab et partnerskab og jævnbyrdig relation med personen.

MI er ikke noget, som en ekspert gør ved en passiv modtager. Faktisk er det slet ikke noget, som nogen gør ved en anden. MI gøres for og med en anden. Det er et aktivt samarbejde mellem eksperter. Mennesker er ubestridte eksperter på sig selv. Ingen andre har været sammen med dem længere eller kender dem bedre.

Det er ikke alene terapeuten, der skal udtænke løsninger eller trække bestemte planer ned over hovedet på personen. I stedet skal løsninger udvikles i fællesskab. Både terapeuten og personen har viden og erfaringer, der bør bringes i spil i samtalen. Det handler om at terapeuten sætter sig ind i personens perspektiv, giver rum til personens forventninger og inviterer personen med på banen ift. at finde frugtbare løsninger.

Et partnerskabsaspekt af ånden i MI, der vidner om en dyb respekt for den anden, og hvor man som terapeut er et privilegeret vidne til forandring. MI beskriver samtalen som at sidde ved siden af hinanden i sofa, i mens klienten sidder og bladrer i et fotoalbum over sit liv.

Accept – udvis respekt for personens perspektiv og ansvar

For det første indebærer accept, at man værdsætter ethvert menneskes iboende værdi og potentiale. Enhver forandringsproces er unik, og accept handler om, at terapeuten interesserer sig for klientens tanker, følelser og værdier, og reelt respekterer de valg, personen træffer. Det der fra terapeutens perspektiv kan virke som en selvindlysende løsning, er måske ikke det der fra klientens perspektiv er den bedste løsning.

MI mener, at mennesker føler sig fastlåste, når vi oplever os som uacceptable. Vores evne til forandring er nedsat og blokeret. Når vi mennesker derimod oplever, at vi bliver accepteret, som vi er, frigøres vi og bliver i stand til at forandre os.

Et menneskesyn, der foreslår, at mennesker under visse afgørende terapeutiske betingelser naturligt vil ændre sig i en positiv retning. Denne tendens til ”selvrealisering” er lige så naturlig som en plantes tilbøjelighed til at vokse opad, mod lyset, når den får jord, vand og sol.

Omsorg – fokus på forandring af personens livssituation

Omsorg handler inden for den motiverende samtale om at rette fokus på klientens trivsel og forbedring af klientens samlede livssituation. Som terapeut arbejder man så at sige for klienten. Opgaven er at hjælpe dig og ikke forsøge at påføre dig andres mål eller andres agenda og dermed manipulere til en bestemt beslutning. Terapien tager afsæt i en aktiv interesse for og en stræben efter at forstå dit indre perspektiv, at se verden gennem dine øjne.

Jeg anerkender og respekterer som din terapeutiske hjælper dermed din ret til selvbestemmelse (autonomi) og umistelige ret og evne til komplet frihed til at være og at vælge.

Frembring – få personen til at argumentere for forandringen

Alle forandringer kræver energi og engagement. Derfor er det vigtigt, at det er din indre motivation, der bliver den drivende kraft i forandringsarbejdet. Menneskers indre motivation frembringes ved, at terapeuten hjælper klienten til selv at argumentere for forandringen og fortælle om sine egne grunde til at tingene skal ændres. Det skal være dig og mig, der skal argumentere for forandringen. I MI arbejder man derfor med forskellige strategier, der kan medvirke til at frembringe konkrete forandringsudsagn. På den måde bliver det dig, der motiverer dig selv til forandring.

Ånden i MI udspringer af en styrkefokuseret præmis, som er, at mennesker allerede rummer meget af det, vi har brug for, og at den terapeutiske opgave er at bringe det frem. Den grundlæggende tankegang er;
at vi er født motiverede, og vi igennem livet visdom og erfaringer om os selv.
Og at vi har gode grunde til at handle, som vi gjort.

Ambivalens

Vi er nødt til at tage højde for, at de fleste mennesker, som har brug for at gennemføre en forandring, er ambivalente. Vi ser både grunde til at forandre os og grunde til at lade være. Vi vil gerne ændre os samtidig med at vi ikke ønsker at ændre os, på en og samme tid. Det er en helt almindelig menneskelig oplevelse. Faktisk er det en almindelig del af forandringsprocessen, et skridt på vejen og en normal del af at forberede os på forandringen. Hvis man er ambivalent, så er man ét skridt tættere på at forandre sig. Det er også i ambivalensen, som er det hyppigste sted, man kører fast på vejen til forandring. Eller et sted, hvor man godt kan komme til at sidde fast et stykke tid.

Når et menneske er ambivalent, er det helt normalt at høre to slags udsagn side om side. Den ene type er forandringsudsagn – personens egne udsagn om fordelene ved forandring. Det modsatte er er status quo-udsagn – personens egne argumenter for ikke at lave om på noget, for at oprette status quo.

Der er noget underligt genstridigt ved ambivalens, og den kan også være et ubehageligt sted at opholde sig. Man kan sidde fast dér i lang tid, mens man vakler mellem to valg. Vi prøver det alle sammen – at tage et skridt i én retning, og den anden mulighed begynder at se mere tillokkende ud. Et typisk mønster er, at man overvejer en grund til forandring, hvorefter man overvejer en grund til at holde fast i status quo, hvorefter man holder helt op med at overveje det.

Prøv dette tankeeksperiment

Vælg noget, du har overvejet at ændre, burde ændre eller som du måske gerne vil ændre, men som du ikke har gjort endnu. Skriv ned alle fordelene ved ændringen og alle ulemperne ved ændringen.

For nogle vil det være en hjælp til at skabe en forandring, men for de fleste vil man opleve, at når man skal i gang med at lave ændringen, så vil der opstå ambivalens.

Et terapeutisk forløb med MI:

• Et terapeutisk engagement som forudsætning i udviklingen af en arbejdsalliance.
• Fokusering på det du ønsker hjælp og støtte til. I hjælperelationer opstår der som regel en retning mod et eller flere forandringer.
• En overordnet forandringsplan.
• I håndteringen af kronisk sygdom spiller adfærdsændringer en central rolle, ligesom ved motion, angstforstyrrelser, depression, generthed, perfektionisme, kronisk smerte for blot at nævne nogle få.

I andre forandringsmål handler det mindre om direkte adfærd og mere om at træffe et valg. Om man eksempelvis vil tilgive en anden, om man skal blive i sit arbejde eller skifte til et nyt, eller om man skal vælge en holdning og en tankegang (mere eksistentielle mål).
Nogle andre forandringsmål indebærer afklaring eller accept. F.eks. at bearbejde kompliceret sorg, at komme overens med en beslutning, udvise større tolerance for uvished, ensomhed eller angst. Et valg om accept behøver ikke at indebære, at man handler anderledes.

Planlægning

Når vores motivation når en vis grad af parathed, tipper balancen, og vi begynder at tænke mere over og tale mere om, hvordan vi vil opnå forandringen, og dermed fokusere mindre på, om og hvorfor.

Planlægning om hvordan mål kan gennemføres og om hvordan det ville være, hvis forandringen blev gennemført

Planlægning er ifølge MI den kobling, der skaber forbindelse til motoren i forandringsudsagn. Ligesom de andre tre processer er planlægning noget man ofte må tage op igen, efterhånden som forandringsprocessen skrider frem. Uventede udfordringer og nye forhindringer kan opstå, som kan få os mennesker til at genoverveje vores planer og forpligtigelse. Der kan også opstå højere prioriteter, som også kræver opmærksomhed. De tidligere planer må derfor vige til fordel for bedre planer. Planlægning er derfor ikke noget, man gør én gang for alle – det er en løbende proces, der ligesom engagering, fokusering og fremkaldelse – kan kræve fornyet overvejelse.

Mi er at betragte som et klinisk redskab, der anvendes til et bestemt formål; at hjælpe mennesker med at bevæge sig gennem ambivalens og hen i mod forandring.

Aaron Antonovsky var uddannet læge og sociolog og arbejdede som professor i medicinsk sociologi. I hans forskning flyttede Antonovsky fokus væk fra spørgsmålet om, hvorfor mennesker bliver syge, til at undersøge, hvad der er, der gør, at mennesker holder sig sunde og raske, til trods for alle de belastninger, de møder. Hans forskning pegede på, at menneskets Oplevelse af sammenhæng (OAS) i meget vidt omfang bestemmer, hvor godt man formår at finde mening og mestre tilværelsen.

Antonovsky anvendte således hans to uddannelsesbaggrunde til at sammentænke og udvikle en forståelse af det hele menneske med både krop og sind. En sundhedspsykologisk tilgang, Antonovsky navngav Salutogenese. Salutogenese er det modsatte af Patogenese, der primært forkuserer på sygdom og risikofaktorer. Salutogenese og Patogenese er derfor to forskellige tilgange til at forstå sundhed og sygdom. Mens Patogenese fokuserer på sygdomsårsager og risikofaktorer, handler salutogenese om at fokusere på ressourcer og faktorer, der fremmer sundhed og trivsel.

Oplevelse af sammenhæng er ifølge Antonovsky den enkeltes oplevelse af tilværelsen som forståelig, meningsfuld og håndterbar. Tre komponenter, der uløseligt er forbundet, og ens mestringsevne, trivsel og sundhed afhænger således af vores Oplevelse af Sammenhæng som helhed.

• Håndterbarhed: Håndterbarhed handler om at have ressourcer og evner til at håndtere og tackle udfordringer.
• Forståelighed: Forståelighed handler om at kunne forstå og tolke de udfordringer, man står overfor.
• Sammenhæng: Sammenhæng handler om at have en følelse af mening og formål i tilværelsen.

Centralt og afgørende er dog meningsfuldheden og således erkendelsen af, hvad der har personlig betydning, og hvad man er engageret i, og som giver mening i både kognitiv og følelsesmæssig forstand.

Mestring og livskvalitet er ifølge teorien to begreber, der er tæt forbundet. I mens mestring handler om evnen til at håndtere udfordringer og modgang i livet, refererer livskvalitet til den generelle tilfredshed og trivsel i ens liv. At have en god mestringsevne bidrager til at forbedre vores livskvalitet og øge trivsel på både det fysiske og psykiske plan.

Antonovsky karakteriserede et sundt menneske, der er i stand til at håndtere de belastninger, de udsættes for i livet, og forklarede dette med, at de besidder en følelse af sammenhæng. Følelsen af sammenhæng i livet kommer ikke af sig selv. Den består af tre livslange læringsprocesser, som omhandler følelsen af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed

Mestring og livskvalitet i praksis

Mestring og livskvalitet kan have en stor indvirkning på vores daglige liv. Stress er en uundgåelig del af vores liv, og hvordan vi håndterer stress kan have stor betydning for vores livskvalitet. I terapien kan vi sammen udforske, hvordan mestring og livskvalitet påvirker dig i dit liv, og hvordan mestringsteknikker og positive mestringsstrategier kan reducere stressniveauet og øge vores trivsel.

Vores mestringsevne og livskvalitet kan have betydning på forskellige måder og områder f.eks. både på arbejdspladsen, i parforholdet, i forældreskabet og i venne-og familierelationer. En god mestringsevne på arbejdspladsen kan eksepmpel bidrage til at håndtere arbejdsrelateret stress og øge trivsel i dit arbejde, ligesom mestringsevnen kan spille en rolle i relationer med at håndtere konflikter, regulere følelser og kommunikere sundt.

At blive forældre er en stor forandring i vores liv, det kan være udfordrende at få en helt ny hverdag til at hænge sammen som forældre. Her kan en god mestringsevne hjælpe os med at håndtere stress og skabe en positiv opvækst for børnene.

I terapien kan vi arbejde med:

• Arbejde på at skabe en følelse af sammenhæng og formål i dit liv.
• Stræbe efter at forstå og tolke udfordringer på en konstruktiv måde.
• Udvikle positive mestringsstrategier og ressourcer til at håndtere livet.
• Arbejde med din egen resiliens og evne til at komme sig efter modgang.
• Udforske dine interesser, og hvad der giver dig mening til at bringe mere glæde og overskud ind i dit liv.
• Arbejde med at skabe en balance mellem arbejde og fritid og vedligeholde sunde relationer.

Terapiretningen er udviklet af den amerikanske psykolog Martin Seligman og den ungarske professor i psykologi Mihaly Csikszentmihalyi. Deres forskning beskæftiger sig med at studere menneskelige styrker, potentialer, ressourcer og handlemuligheder, der øger vores psykiske og fysiske velbefindende.

Positiv Psykologi adskiller sig fra traditionel psykologi ved at fokusere mere på mennesker styrker end deres svagheder, og ved at undersøge hvad gør livet værdifuldt for mennesker i stedet for kun hvad skaber lidelse eller utilfredshed. Dens primære mål er at hjælpe individer med at opnå personlig udvikling, blive mere lykkelige, finde formål i livet og bidrage positivt til samfundet.

Ifølge Positiv Psykologi er vi alle født med et kreativ drift, der gør os nysgerrige på at udforske livet. En kreativ drift der kan undertrykkes, men som altid vil eksistere. Denne kreative drift er forskellig fra menneske til menneske og afhænger af hvilke evner, styrker og interesser, vi hver i sær har. Denne kreative drift kan få de bedste betingelser, når vi engagerer os og laver noget der giver mening, og som optager os så meget, at vi glemmer tid og sted.

Nogle af de centrale koncepter i positiv psykologi inkluderer positive emotioner (glæde, taknemmelighed), positive temperament (optimisme), karakterstyrker (integritet, mod), flow-oplevelser (opslugthed af en aktivitet, hvor tid og sted glemmes), selvudviklingsteam (personlig målsætning samt socialkonstruktionistiske teorier om emotionel intelligens og empatisk kommunikation.

I et terapeutisk forløb fokuseres der på, hvordan klientens potentialer og handlemuligheder kan danne grobund for at opnå personlige ønsker og mål. I forløbet identificeres styrker ud fra positiv psykologis 24 karakterstyrker, og en individuel værdikortlægning, der kan danne en ramme for den positive psykologis terapeutiske model.

PERMA:

• Positive følelser
• Engagement
• Relationer
• Mening
• At præstere, at gøre noget for andre

Sprog er ifølge ordbogen menneskers evne til at kunne kommunikere. I den forståelse er det kun os, der kan tale, fordi begrebet er begrænset til tale. Kommunikation handler dog om meget mere, da vi mennesker har et udvidet sanseapparat, der både opfattes af vores bevidsthed og underbevidsthed.

I naturen trækker vi vejret lettere og cellerne i vores krop bliver til live på ny. Naturens økosystem er meget fint justeret. Hvert eneste væsen har sin niche, sin funktion, der er til gavn for helheden. Det er her vi kommer fra. Naturen lever og ånder og kommunikerer ligesom os. Den vækker en følelse af noget genkendeligt i os mennesker, noget vi har glemt, en dybere forbundethed.

Naturen har et væld af positive effekter på vores fysiske og psykiske trivsel. Naturterapi er for dig, der ønsker at integrere naturen som en ekstra ressource i sundhedsbehandlingen, der både kan være et redskab til psykisk sårbarhed og fysiske helbredsproblemer.

Naturterapi foregår helt praktisk uden i naturen, f.eks i en skov, en park ved stranden eller andet naturområde. Naturterapi indebærer ofte en vekslen mellem konkrete øvelser, refleksioner, sansninger, samtale, samvær og nærvær.

Vores nervesystem og opmærksomhed falder til ro i naturen og gennem opmærksomhedsøvelser fra den metakognitive tilgang eller mindfulness øvelser kan vi træne og hjælpe vores hjerne til at give slip på bekymringer, grublerier og tankemylder.

I naturen er vi afskåret fra dagligdagens stimuli og larm, fra sociale medier og de mange gøremål en hverdag normalt indeholder. Derfor er naturen et beroligende sted at træne et bevidst nærvær i nuet samt finde mere ro og restitution.

Også i forskningen vises, at naturen har en positiv indvirkning på vores helbred, velvære og trivsel. Naturen er blandt andet med til at sænke vores blodtryk, nedbringe stress, forbedre vores koncentrationsevne og hukommelse, lette depression, øge smertetærsklen, give og mere energi, øge vores smertetærsklen, øge vores humør og virker beroligende på vores nervesystem.

Det er dog først inden for de seneste årtier, at der er blevet igangsat forskning af naturens effekt på vores helbred og trivsel. Forskningen har været en afgørende faktor for, naturterapi i dag i langt højere grad bliver betragtet som en anerkendt behandlingsform. Undersøgelser fra f.eks. Sverige viser, at naturen og ture i skoven kan hjælpe mennesker til at sænke niveauer af kortisol og adrenalin og samtidig styrke det parasympatiske nervesystem. Med andre ord kan naturen hjælpe os ud af en alarmberedskabstilstand og i stedet aktivere vores ro-hvile system – det system, der blandet andet hjælper os med at restituere, genoplade og genopbygge os selv på både et kognitivt, kropsligt og emotionelt plan.

Naturterapi kan være særligt nyttigt for personer med stress, depression og angst og kan hjælpe med at forbedre livskvaliteten for personer med kroniske sygdomme. I naturterapi vil naturen dermed assistere den terapeutiske proces, som du/I ønsker at arbejde med. Det kan være et hvilket som helst emne, som i enhver anden terapeutisk proces.