Karrierevejledning og coaching
Hjælper dig med at finde indre svar og opdage nye muligheder
Vi står overfor mange valg i hele livet. Valg, vi kan opleve os mere eller mindre parate til. Eksempelvis er uddannelsesvalg et valg mange skal starte med at træffe allerede som 15-16 årig. For mange unge et rigtigt svært valg. For skal man vælge at følge sine venner, skal man vælge samme vej som ens forældre, skal man følge sin egne drømme, og dermed risikere at være ene ansvarlig for, hvis det ikke lykkes eller skal man vælge ud fra, hvilke arbejdskraft der efterspørges.
Når vi som voksne træffer valg om forandring af vores arbejdsliv, handler det sjældent kun om, hvad man gerne vil arbejde med, men også helt centralt hvordan. Der kan være mange ting at tage stilling til. Spørgsmål som hvordan man vil leve sit liv, hvilke prioriteringer og balancer eller helhed, der skal være mellem familie, fritid og arbejde. Tit er der også et økonomisk perspektiv, og måske også tanker om, hvad det vil kræve, og om man er i stand til at klare det. Det kan også handle om et både frivilligt og ufrivilligt karriereskift, hvor karrierevejledningen kan hjælpe med at sætte perspektiver og muligheder på arbejdserfaringer, både den formelle og uformelle læring, som oftest ses som realkompetencevurdering.
Vi får velmenende råd fra mange. En rådgivning, der kan opleves som en hjælp til at navigere gennem mange valgmuligheder, men som også kan bygge på andre værdier, eller mangel på mening og ejerskab, når uddannelsen skal gennemføres.
Hvorfor karriere-vejledning og coaching?
Karrierevejledning og coaching handler ikke kun om arbejdslivet, men går et skridt dybere og hjælper med at finde indre svar, opdage nye muligheder og udvikle måske glemte ressourcer til brug både i det professionelle og private liv.
Vi er født med en kreativ drift, der gør os nysgerrige på at udforske livet. En kreativ drift der kan undertrykkes, men som altid vil eksistere. Denne kreative drift er forskellig fra menneske til menneske og afhænger af hvilke evner, styrker og interesser, vi hver især har.
Denne kreative drift kan få de bedste betingelser, når vi engagerer os og laver noget der giver mening. Karrierevejledning handler derfor om individets rejse gennem livet, læring og arbejde, og om hvordan vores egne valg, interesser og værdier kan inddrages og skabe sammenhæng.
Som uddannet uddannelses- erhvervs- og karrierevejleder arbejder jeg ud fra en personcentreret og guidende tilgang, der bringer din viden og erfaringer i spil. En anerkendende og empatisk samtalestil, der baserer sig på dit perspektiv og ønsker og mål.
Jeg arbejder ikke med at forsøge at overtale dig til forandring, men arbejder ud fra din egen motivation og tanker om forandring. I min praksis sættes du således i centrum for forandringsprocessen og ses som en aktiv samarbejdspartner og beslutningstager.
Rikke Faber Steensen, Institutleder
Professionsbachelor i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Certificeret Psykoterapeut, MPF
Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi